Lige nu ser du Dansk (DA) version af siden. Vælg sprog

Disneys Fortryllende Jul

Forlæng den magiske stemning ved at pakke op for julen i Disneyland® Paris allerede den 11. november. Kom og vær med i et fortryllende festligt vintereventyr sammen med Julemanden, Disney-Figurerne og berømte Frost. Der er et kæmpestort juletræ, som funkler med ønsker samt den dejligste parade. Men det er de fire helt nye og blændende flotte shows i begge Disney®-parker, herunder en altopslugende ekstravagant aftenforestilling og en ekstra 25-års jubilæumsgnist, der med garanti vil gøre indtryk på dig og dine små engle - længe efter de sidste snefnug er faldet.

Giv hinanden en fortryllende julegave i Disneyland® Paris fra den 11. november 2017 til den 7. januar 2018.

Vi funkler i vores bedste festskrud

Vi har gjort vores bedste for at gøre denne jul til noget helt særligt! Disney-Figurerne sender deres varmeste ønsker, mens det store juletræ oplyser både himlen og fantasien og opfylder juleønsker hele julen.

To nye shows bringer julemagien til Walt Disney Studios® Park

For første gang nogensinde indleder Walt Disney Studios® Park julen med to helt nye shows. ”Sing Me a Merry Christmas” opføres flere gange i løbet af dagen og er en musikalsk gave, der giver dig mulighed for at synge med på dine yndlings-julesange sammen med Mickey og vennerne. Og så er der også stjernen i juletræets top, Fedtmules utrolige jul, et fantastisk aftenshow med utrolige specialeffekter, lys og figurer, der oplyser Hollywood Tower Hotel med en uforglemmelig julehistorie

Disney’s Christmas Parade

Vink og syng med ved Disney's Christmas Parade, den bedste og mest fortryllende parade, der findes. Se Mickey, Minnie, Anders And, Fedtmule, Woody og Buzz Lightyear komme rullende ned ad Main Street, U.S.A.® på fantastiske vogne med imponerende julepynt. Og hop op og ned af glæde, når de dansende sukkerstokke, peberkagemænd og andre søde juleoverraskelser skaber eventyrlig vinterstemning.

Sted: Disneyland® Park

Mickeys Magiske Julelys

Kan du høre bjældeklang i det fjerne? Julemanden, Mickey og Minnie samt deres fantastiske venner står i spidsen for det festlige syng-med-show, mens det store juletræ på Town Square funkler med et væld af fortryllende lys.

Et pragtfuldt Frost Syng-med-show

Varm stemmebåndet op og vær med i det sjove Frost syng-med-show sammen med Dronning Elsa, Prinsesse Anna og de trofaste indbyggere i Arendal. Føl hvirvelvinden af vintersjov, når de velkendte søstre fra Frost og flamboyante Olaf leder dig igennem alle dine yndlingssange fra Frost og gå så en tur rundt på den skandinavisk-inspirerede markedsplads, hvor der venter dig et væld af juleoverraskelser. Det er en helt fortryllende oplevelse, du aldrig vil glemme.

Sted: Disneyland® Park

De dejligste stunder med Julemanden* og Disney-Figurerne

Du kan forevige årets mest magiske øjeblik med et billede af Disney-Figurerne i deres stiveste julepuds. Her har du muligheden for at få en selfie med en række kendte, venlige ansigter såsom Joakim von And, Stampe og Miss Bunny. Og så får du endda også mulighed for at give selveste Julemanden* en krammer!

Sted: Disneyland® Park
*Kun indtil den 25. december 2017

Nyhed i Videopolis! Mickey’s Big Band Christmas

Tag familie og venner med til Videopolis til denne spændende livekoncert. Mickey og Minnie har samlet et kor af live-sangere og et stort jazzband, og de inviterer dig med til et funklende udvalg af juleklassikere.

Sted: Disneyland® Park

Nyhed på Royal Castle Stage! A Merry Stitchmas

Gør plads til trængsel og larm, mens Disney-figurerne bliver klar til jul på Royal Castle Stage. Det gavtyveagtige væsen Stitch står i spidsen for Mickey, Minnie, Anders And og en række andre stjerner i dette juleshow, der er spækket med gode juletanker.

Sted: Disneyland® Park

Det er tid til at stråle ved vores 25-års jubilæum denne jul!

NYHED! Disney Stars on Parade funkler løs i anledning af vores 25-års jubilæum! Glæd dig til masser af sjov med denne stjernespækkede nyfortolkning af Disney-paraden i dagtimerne. Og nyd alle lysene om aftenen med det strålende nye show Disney Illuminations.

Godt nytår Disneyland® Paris

Gør det nye år ekstra magisk, for om aftenen den 31. december 2017 vil Disneyland® Park være pyntet op med masser af spændende nytårsoplevelser. Dette er den oplagte mulighed for at se tilbage på nogle af de mest fantastiske øjeblikke med vores gigantiske parade spækket med magiske indslag fra Halloween, jul og vores 25-års jubilæum. Øjne i alle aldre vil stråle, når fyrværkeriet over Torneroseslottet går i gang ved midnat. Og så kan du endda prøve dine nyeste dansetrin af til dansefester, der emmer af Disney-fantasi. Det sker kun den ene nat. Men Disneyland® Paris’ Nytårsfest vil give dig minder, som vil vare for evigt og altid.

Det kræver særlige billetter for at kunne deltage i Nytårsfesten. Bestil nu.

  • Har du nogle spørgsmål til vores produkter eller tilbud? Ring til vores rådgivere på
    701 20 212
  • Internationale takster kan gælde, priser kan variere afhængigt af udbyder
Footer Links
© Disney • Pixar, Alle rettigheder forbeholdes