Lige nu ser du Dansk (DA) version af siden. Vælg sprog

Gæster med hørehandicap

Disneyland® Paris tilbyder en række tjenester, der kan hjælpe gæster med hørehandicap med at nyde hvert et magisk øjeblik af deres ophold.

Services i Disney-parkerne

Efter ankomst til Disney-parkerne skal du fortsætte til Donald Desk, City Hall eller Studio Services med din(e) ledsager(e) - en af dem bør være en rask og rørig voksen på mindst 18 år.

For at modtage et Priority Card, skal du fremvise dit ledsagerkort eller en lægeerklæring (For flere oplysninger, se Tilgængelighedsguide til Disney® Parks).

Teleslynger
Disney-parkernes infopunkter, samt visse af forlystelserne i Walt Disney Studios® Park, er forsynet med teleslynge. Forlystelserne er: CinéMagique, Animagique®, Disney Junior Live on Stage!, Stitch Live! og The Twilight Zone Tower of Terror™.

En medarbejder vil vise dig, hvor på forlystelsen, de er placeret. I alle andre forlystelser er lyddelen ikke essentiel for din fornøjelse. Nogle kørende forlystelser kan forårsage svimmelhed eller man kan miste balancen.

For flere oplysninger, se Tilgængelighedsguide til Disney® Parks.

Adgang til forlystelserne

Disneyland Paris udsteder to forskellige typer adgangskort (Priority Card og Easy Access Card), som giver gæster med handicap eller særlige behov adgang til visse forlystelser via specialtilpassede indgange. For flere oplysninger, se Tilgængelighedsguide til Disney® Parks. Hver enkelt forlystelse har bestemte adgangsforhold.

Priority Card: til gæster med handicap (alle med et officielt registreret handicap)
Easy Access Card: til gæster med midlertidige sygdomme

Hvis kortindehaveren ikke skal prøve forlystelsen, skal ledsagerne benytte standardkøen.

For flere oplysninger, se Tilgængelighedsguide til Disney® Parks.

Obligatorisk dokumentation ved ansøgning om adgangskort

Priority Card: til gæster med handicap (alle med et officielt registreret handicap).

  • Franske statsborgere: invalidekort; handicappet persons prioritetskort; invalidekort til siddepladser i offentlig transport; krigsveterankort; europæisk invalideparkeringsskilt.
  • Statsborgere fra andre lande: invalidekort; europæisk invalideparkeringsskilt; anden officiel dokumentation fra landet, hvor personen er statsborger; krigsveterankort; lægeerklæring (originalt dokument) på enten fransk eller engelsk, der skal være udstedt inden for de seneste tre måneder samt være underskrevet og stemplet af lægen som bekræftelse på, at personen har et permanent handicap.
Easy Access Card: til gæster med midlertidige sygdomme og gravide.
  • Lægeerklæring (originalt dokument) på enten fransk eller engelsk, der skal være udstedt inden for de seneste tre måneder samt være underskrevet og stemplet af lægen som bekræftelse på, at personen har en midlertidig sygdom (f.eks. har en kropsdel i gips eller for nylig har gennemgået en operation) eller er gravid.

Vigtig information

Disse kort udstedes på baggrund af de oplysninger, du giver os. Det er afgørende, at disse oplysninger er korrekte, da de bruges til at bestemme eventuelle adgangsbegrænsninger og således har stor betydning for din og dine ledsageres sikkerhed. Disneyland® Paris fraskriver sig ethvert ansvar, hvis du giver forkerte oplysninger ved ansøgning om et adgangskort.

Kortene er strengt personlige, og du kan blive bedt om at fremvise gyldig legitimation. Adgangskort tilhører Disneyland® Paris og kan inddrages i tilfælde af misbrug. Hvis du, som kortindehaver, ikke skal prøve forlystelsen, skal dine ledsagere benytte standardkøen. Vi kan ikke garantere din berettigelse til et af disse kort.

Ledsagere

Højst 4 personer

Alle ledsagere skal være til stede, når kortet udstedes.

Ledsagere skal omfatte mindst én rask person (over 18 år), der er i stand til at hjælpe dig, hvis du:
- er bevægelseshæmmet
- er synshæmmet
- har et psykisk handicap*
- har autisme eller adfærdsvanskeligheder*

* Ved visse forlystelser kan flere gæster med denne type handicap ledsages af en enkelt hjælper.

Af sikkerhedsgrunde accepterer visse forlystelser kun én gæst med handicap ad gangen. Se de specifikke detaljer for hver forlystelse.
Hvis kortindehaveren ikke skal prøve forlystelsen, skal ledsagerne benytte standardkøen.

Ledsagere forpligter sig til at varetage deres ansvar fuldt ud under besøget i Disney Parks. Dette indebærer at:

  • følge de instrukser for påstigning, som forlystelsens Cast Member giver
  • blive sammen med den handicappede gæst under hele turen
  • hjælpe ved overflytning samt på- og afstigning
  • hjælpe ved evakuering
  • videregive de skriftlige og mundtlige beskeder og sikkerhedsinstruktioner fra Disneyland® Paris
  • være i stand til at berolige den handicappede gæst, hvis nødvendigt
  • hjælpe den handicappede gæst med at vælge passende forlystelser
'GODT TIP' Gratis entrébillet til Disney Parks til én ledsager ved fremvisning af officiel dokumentation vedrørende gæstens handicap (pakkerejse og overnatning ikke inkluderet).

Gravide

Få al den information, du har brug for, hvis du skal besøge Disneyland® Paris, mens du er gravid.

Adgang til forlystelser som gravid.

Disneyland Paris tilbyder gravide nem adgang til forlystelser i henhold til visse betingelser.

Når du ankommer til Disney® Parks, skal du henvende dig ved Donald Desk, City Hall eller Studio Services sammen med din(e) ledsager(e). Et Cast Member (Disney-personalet) giver dig al den information om tilgængelighed i parkerne, som du har brug for, og udsteder et Easy Access Card, hvis relevant. Med et Easy Access Card kan du ledsages af op til 4 hjælpere.

Vi har introduceret et tidsbestemt reservationssystem ved alle forlystelser i Disney® Parks for at gøre tingene lettere for dig og din(e) ledsager(e). Du skal bare fremvise dit Easy Access Card til det Cast Member, som står ved indgangen til forlystelsen, så giver han eller hun dig et specifikt tidspunkt, hvor du kan vende tilbage og få adgang. Du kan først foretage en ny reservation, når den første er udløbet.

Udstedelse af et Easy Access Card kræver en lægeerklæring. Se alle oplysninger i vores Tilgængelighedsguide til Disney® Parks.

Butikker

Alle butikkerne i Disneyland® Paris har gode adgangsforhold. Tøv ikke med at spørge en medarbejder, hvis du har brug for hjælp eller yderligere information. Nogle butikker i Disney-parkerne og i Disney Village® har kasser med teleslynge såvel som tilpassede prøverum.

Restauranter

Spar tid på buffet-restauranter og restauranter med bordservering ved at reservere bord i forvejen. Ring: +33 1 60 30 40 50 (internationale takster kan gælde, priser kan variere afhængigt af netværket). Spørg venligst en medarbejder, hvis du har brug for hjælp. For at lette måltiderne under dit ophold har vi fremstillet en restaurantguide med al den nyttige information, du har brug for, især omkring fødevareallergier.

Gæster med særlige kostbehov (1MB, PDF)

Disney-hoteller

Af sikkerhedsgrunde anbefaler vi, at du informerer hotellets reception om dit hørehandicap straks ved ankomsten. En Disney-medarbejder vil være ansvarlig for at vise dig dit værelse, vise dig omkring på resten af Disney-hotellet, så du kan orientere dig, og give dig den yderligere information, du har brug for, så du får det bedst mulige ophold. Udstyr til hørehandicappede forefindes også. Det kan du bede om, når du bestiller værelse på et Disney-hotel, eller i receptionen ved ankomsten.

Yderligere oplysninger a11y.opensDialog

Service for gæster

  • Services for adgangsforhold

Find Gæster med hørehandicap

a11y.beginsTooltip a11y.endsTooltip
  • Har du nogle spørgsmål til vores produkter eller tilbud? Ring til vores rådgivere på
    701 20 212
  • Internationale takster kan gælde, priser kan variere afhængigt af udbyder
Footer Links
© Disney • Pixar, Alle rettigheder forbeholdes